Glimmingehus
Arkæologiske fund har vist, at den danske ridder Jens Holgersen Ulfstand levede et godt og rigt liv på Glimmingehus i begyndelsen af 1500-tallet. Det vidner blandt andet venetiansk glas og spansk keramik om.
Den oprindelige slotsherre havde sikkert sat pris på, at borgen lever videre som et vitalt middelaldercenter.
Her kan man lære at skyde med bue og pil. Her arrangeres ridderturneringer, markeder, udstillinger, gøgl og optog.
Den mundtlige tradition plejes hver sommer i den tilbagevendende forestilling "Bisarra berättelser och hiskeliga historier".
I restauranten er der mulighed for at prøve middelaldermad.
Glimmingehus har længe været en favorit blandt forskerne, og der opstår til stadighed nye spørgsmål omkring den gådefulde middelalderborg.
Posted at Wed, 04/28/2010 - 15:21


Se vilka andra sociala medier vi finns i »