Stenshuvud nationalpark
Det sagnomspundne Stenshuvud er 97 meter højt og byder på en storslået udsigt. Vandringen mod toppen sker i en særligt artrig og afvekslende natur.
Fra flere udsigtspunkter kan man i klart vejr se helt til Bornholm i syd og langt op i den nordlige del af Hanöbugten.
Kæmpen Sten siges at have hersket her, og der findes en revnegrotte, som skal have været indgang til hans hule i bjerget.
Om foråret danner blomstrende anemoner bølgende tæpper under bøgeskovens spæde grønne løv. Et vådområde med orkidéer liver op i forsommeren, og i august sætter lyngen farve på heden, der omgiver den frodigt grønne skov.
Rovfugle kredser ofte omkring bjerget, og nattergalen høres synge i krattet. Somme tider kommer der elg på besøg og udvider et allerede rigt dyreliv, men det er den lille hasselmus, der er Nationalparkens symbol.
For den, der vil vide mere, findes der Stenhuvuds Naturum med udstillinger og information. Derfra organiseres også guidede vandreture.
Posted at Thu, 04/29/2010 - 08:45


Se vilka andra sociala medier vi finns i »